Gratis fragt ved køb af min. 699,-

Pighajer fra land

Fredag aften hev Pil denne pighaj op på 87 cm. og 2,49 kg.
Kort forinden blev der fanget en mindre pighaj på orm.
Pil og Tim gik målrettet efter hajer og havde agnet krogen med makrelfilet og lidt grisehjerte.
Det er noget af en bedrift at fange en haj fra land i DK. !!!!
Stort tillykke med fangsten.
Vil du ud og prøv dette fiskeri, så kan en rig se ud som den vi bruger til laksefiskeri. Se foto.

Dog skal der noget kraftigere liner og kroge til.:
4/0 – 6/0 enkeltkroge
0,60 – 0,80 forfangs line – alternativ wire.
Lodder 80 – 200 gr.
Kraftige havstænger
Hjul i str. 5000 eller større.
Fletline min. 0,25

Facts:
Pighajen er ikke fredet.

Pighajen vokser langsomt og bliver sent kønsmoden. Hunnen modnes først, når den er mellem 10 og 12 år gammel og føder levende unger. Drægtighedsperioden er omkring 20 måneder. Den føder op til 12 unger på 20-30 cm.

Den er næsten altædende, men måltiderne består mest af sild og torskefisk, blæksprutter, rejer og krebsdyr.

Størrelse op til 120 cm og ca. 10 kg, men på Herthas Flak ved Skagen blev der i juli 2024 fanget et pragt eksemplar på hele 140 cm.

Pighajen har navn efter de pigge, der sidder foran hver af de to rygfinner. Piggene indeholder gift, der dog ikke er farlig for mennesker men kan give smertende sår. Ryggen er grå, bugen kridhvid og den mangler gatfinnen. Den er helt ru at røre ved. Kødet er benfrit, sødligt og hvidt.

Kendt spisefisk: Røget Konge ål = røget pighaj.